Jeg har lavet verdens smukkeste skærebrædder!
Ja nogle gange må man godt komme med den slags udbrud, hvis man elsker gammelt træ 🙂 Og prøv lige at se her:
Jeg var for selskabs skyld med min kæreste
på en opgave, hvor han skulle skære et stort hul i en væg i en gammel Hellerup villa. Da han var kommet igennem gipsen dukkede en helt fantastisk konstruktion op bagved. Gamle smukke planker med bomkanter og tyndere brædder uden. Bomkanter er den del med bark på, som normalt saves af, når man laver brædder. Jeg vidste med det samme at jeg var nødt til, at bruge træet til noget fornuftigt i stedet for at det bare blev smidt ud. Det havde siddet i den villa så mange år og var så smukt, at alt andet ville være en synd.
Træet kom hjem på terrassen
og for det utrænede øje var det ikke andet end en bunke brædder og selv jeg vidste at der var meget arbejde forude.
Træet var fuld af søm og skruer
som først skulle fjernes. Det foregik med hammer og knibtang og kostede faktisk et par vabler i håndfladen.
Næste skridt var
slibning, slibning og mere slibning. Jeg startede med korn 40 og arbejdede mig gennem 80 og 100, for endelig at ende med korn 120. Korntyperne beskriver hvor mange sandkorn der er på en kvadrat centimeter af papiret. K40 har således 40 korn pr kvadrat centimeter og er ret groft (sliber meget, men eftelader også mærker i træet) og K 120 har 120 korn pr kvadrat centimeter og er noget af det finere sandpapir (sliber ikke så meget, men efterlader overfladen glat og blød)
Da planken var slebet
blev den skåret ud i passende stykker og den ene ende blev rundet. Jeg borede også et stort hul i den afrundede ende, så jeg kunne sætte et stykke reb i til ophængning. Herefter sleb jeg igen, så kanterne blev lige så glatte som resten af træet. Jeg holdt mig fra bomkanterne, da jeg gerne ville bevare dem som de var.
De rå skærebrædder
var fulde af huller efter sømmene og min første tanke var faktisk bare at lade dem være og lade lakken fylde dem ud. Det viste sig dog ikke at være muligt, eftersom lakken bare løb igennem de huller som gik helt igennem træet. Derfor reparerede jeg hullerne med savsmuld og lim. Se guiden til hvordan hér.
Sidste behandling var lakeringen.
Jeg valgte en blank køkkenbordslak, fordi den bliver virkelig holdbar og er beregnet til fødevarer. Denne er købt i Harald Nyborg, da det er en god lak til en god pris 🙂
Lakken blev påført med pensel
og skærebrædderne fik 4 lag. Dette tærede på min tålmodighed, fordi køkkenbordslak har en lang tørretid og lakeringen endte med, at tage 3 dage. Jeg vidste dog, at ventetiden var det hele værd og for hvert lag lak blev skærebrædderne flottere og flottere. Til sidst skulle lakken hærde i 3 døgn. Jeg valgte, at sætte rebet igennem hullet og hænge dem til tørre i mit bryggers.
Det endelige resultat
var al arbejdet værd. Jeg har de sidste par dage nydt at kigge på de smukke årer og konturerne i bomkanterne og mærke den lækre finish af lak. Den ene planke blev til 8 skærebrædder og jeg har 3 planker mere, så der går ikke længe før disse også skal forarbejdes. For resultatet er da utroligt smukt ikke?
